Efterværnsforum

CAS tilbyder åbent forum for dig som er færdigbehandlet i et alkoholbehandlingsforløb

At komme i et Efterværnsforum kan være en effektiv støtte til at holde fokus på egen målsætning, samt at bevare motivationen.

  • Vi mødes første torsdag hver måned, fra kl 16 -18.
  • Vi holder til i vores gruppelokaler på 2.sal i Ringstedgade 16.

Der vil være 1 behandler til stede –  pt er det Michael. Vi fungerer som mødeledere og ikke som behandlere i dette forum.

Der er krav om, at man er uden promille ved fremmøde.

Vi oplever, at rigtig mange er glade for det tilhørsforhold,

man kan opleve i sit behandlingsforløb. Det være sig til huset, behandlingen, behandlerne og/eller de andre mennesker, der er i behandlingsforløb. Vi ved også, at mange kan opleve et savn eller tomrum efter endt behandling.

Derfor opretter vi nu et åbent forum, som vi kalder Efterværnsforum med opstart 3. oktober 2019.

Dette er et tilbud til borgere, der er færdigbehandlet i individuel- eller gruppe-alkoholbehandlingen, og som holder fast i sin målsætning – hvad enten den er kontrolleret forbrug eller afholdenhed. Efterværnsforummet er ikke et behandlingstilbud men et mødested, hvor man kan holde kontakt med de relationer, der måske er dannet i behandlingsforløbet. Vi forestiller os, at man kan dele sine erfaringer omkring, hvordan man holder fast i sin målsætning, tranghåndtering, højtider, repetition af strategier, ”speaks” fra succesfulde behandlingsforløb og meget andet.

Vil du være med, så ring eller sms til  Michael (2449 6008) senest kl. 12 dagen før Efterværnsforummet. Pga. Corona er der for tiden kun 9 pladser hvorfor tilmelding er nødvendig.