Når du er under 18 år og ønsker rusmiddelbehandling, skal du samarbejde med en socialrådgiver i din kommunes ungeafsnit, og dine forældre skal også inddrages.
Vi kan hjælpe og informere dig om det hele – så kontakt os endelig.
Når du starter i behandling, vil du blive tilbudt behandling efter en metode, der hedder MOVE. Du kan læse mere om MOVE her.
Vil du være anonym og har du brug for råd og vejledning, eller er der noget du er i tvivl om, kan du kontakte kommunens rusmiddelkonsulent på telefon 46 31 32 99 eller 29 16 27 46.
Du kan også besøge Netstof.dk, der er en digital (mellemkommunal) platform, der tilbyder online anonym rådgivning, vejledning og information om rusmidler til dig der er ung.