Alkohol

Vores behandlingstilbud er evidensbaseret og følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Vi har to faste læger og et team af specialiserede sygeplejersker.

Gratis og anonym alkoholbehandling

Har du problemer med alkohol, har du ret til gratis og anonym behandling.

I Center for Alkohol- & Stofbehandling kan du få behandling, uanset omfanget af dit alkoholforbrug. Vi er placeret centralt i Roskilde midtby og hjælper borgere fra hele landet. Så du kan henvende dig hos os, uanset hvor du bor.

Vi tilbyder både samtaleforløb, terapi og medicinsk behandling, og din behandling bliver planlagt, så den passer til dig og dine ønsker. Det er vigtigt for os, at din behandling tilrettelægges fleksibelt sammen med dig, så den passer ind i din hverdag. Det betyder, at du samtidig kan passe din uddannelse, dit arbejde og øvrige aktiviteter.

Du kan både få behandling hos os, når du helt ønsker at stoppe med at bruge alkohol, eller når du ønsker at drikke mindre. Det er dig, der bestemmer, hvad vi skal arbejde med. 

Vi tilbyder både individuel behandling og gruppebehandling. 

Kontakt os

Ring til os allerede i dag på telefon 46 31 71 41, så du kan komme i gang med at skabe forandring i dit liv. 

Medicinsk behandling

Vi har to læger og et team af specialiserede sygeplejersker tilknyttet, der sammen med dig vil finde ud af, om og hvordan du bedst muligt kan blive hjulpet medicinsk under dit behandlingsforløb.

Kontakt Center for Alkohol- og Stofbehandling

Ringstedgade 16 og 22
4000 Roskilde

Telefon

Mandag og torsdag

09:00 - 19:00

Tirsdag og onsdag

09:00 - 16:00

Fredag

09:00 - 14:00

Åben rådgivning

Torsdag 16:00 - 17:00