
Tilbud til pårørende til mennesker med misbrug
Er du pårørende til et menneske med misbrug? CAS tilbyder pårørende viden, støtte og fællesskab.
Støtte til pårørende til mennesker med misbrug
At være pårørende til et menneske med misbrug, om det er alkohol, stoffer eller medicin, kan være både følelsesmæssigt belastende og ensomt. Mange pårørende oplever bekymring, magtesløshed og tvivl om, hvordan de bedst hjælper, uden selv at blive slidt ned.
Hos CAS tilbyder vi støtte til dig, der lever tæt på et menneske med misbrug. Her er der fokus på dig og din situation.
Lukket pårørendegruppe
Forløbet i dette tilbud sker over 6 mødegange. Forløbet tilbydes to gange årligt.
Gruppen arbejder med temaer som livet som pårørende, roller, og konkrete redskaber til at håndtere en svær situation.
Pårørendeaften
CAS afholder pårørendeaften den første mandag i hver måned kl. 17.00–18.30.
Pårørendeaftenen er et tilbud til dig, der er partner, forælder, voksen barn, søskende eller anden nær relation til et menneske med misbrug.
Aftenen foregår i et trygt og fortroligt rum sammen med:
- Andre pårørende i lignende situationer
- To erfarne behandlere fra CAS
Der vil være en kombination af undervisning og fælles samtale, hvor vi tager fat i temaer, der ofte fylder hos pårørende – for eksempel grænser, ansvar, skyld, håb og egenomsorg.
Tilmelding til begge tilbud:
Telefon: 46 31 71 41
Mail: efrfab@roskilde.dk
Du er velkommen, uanset om dit familiemedlem er i behandling, har afsluttet behandling – eller endnu ikke er klar til at søge hjælp.
