For fagprofessionelle

Her finder du informationer om vores tilbud, så du kan hjælpe borgerne bedst muligt.

Fagpersoner kan kontakte os alle hverdage

Ring til os alle hverdage kl. 10-12 på 46 31 71 35.

  • Henvendelse vedr. ungebehandling kan ske til Ditte  på 30 84 43 78
  • Henvendelse vedr. alkohol- og stofbehandling kan ske til Kristine på 51 15 20 23.
  • Henvendelse vedr. medicinsk og sundhedsfaglig behandling kan ske til Birgitte på 24 49 60 26.

Vores tilgang

Behandling

I Center for Alkohol- og Stofbehandling (CAS) findes der fire højtspecialiserede afdelinger, der tilbyder:

  • Alkoholbehandling
  • Stofbehandling
  • Medicinsk og sundhedsfaglig behandling
  • Behandlingstilbud med speciale i psykisk sårbarhed i kombination med et forbrug af rusmidler

I CAS kan alle modtage gratis og professionel behandling, uanset livssituation og bopæl.

Vi tilbyder behandling til alle, der ønsker at skabe en forandring i forhold til deres brug af rusmidler, uanset livsomstændigheder.

Uanset, hvilken afdeling en borger tilknyttes, kan behandlingen bestå af to elementer. Det andet element inddrages ved behov.

Det ene element består af en individuelt tilrettelagte behandling, hvor fokus er på at skabe forandringer i misbruget, i form af reduktion eller ophør, og hvor vi sammen undersøger, hvordan vi kan støtte borgeren i at få mere kontrol med sit forbrug.

Det andet element er, at vi sammen finder ud af, hvordan vi bedst hjælper borgere, hvis der er behov for inddragelse af andre instanser. Det kan være, at vi finder frem til, at det vil være relevant at igangsætte et samarbejde med jobcenter, psykiatri, hjemmevejleder, mentor, sagsbehandler eller pårørende.

Vi gør intet uden borgerens samtykke. 

Metoder

Når vi har lært borgeren og dennes konkrete situation lidt at kende, vil vi sammen finde ud af, om et individuelt forløb eller et gruppeforløb vil være bedst.

Vores engagerede og kompetente psykoterapeuter og psykologer samt vores sundhedsfaglige behandlere arbejder alle ud fra anerkendte og forskningsbaserede metoder, samt ud fra de nationale retningslinjer, der er på området. 

Psykoterapeutisk behandling

I CAS findes forskellige psykoterapeutiske behandlingsmetoder, bl.a.:

  • Kognitiv terapi
  • NLP-terapi
  • Traumefokuseret terapi
  • Oplevelsesorienteret terapi
  • Pårørende- og familieterapi

Psykologfaglig behandling

Vores psykologteam tilbyder afklarende og afdækkende samtaler samt andre psykologfaglige tiltag, der kan understøtte behandlingen.

Medicinsk og sundhedsfaglig behandling

I CAS tilbyder vi medicinsk og sundhedsfaglig behandling. Det kan være i forhold til stabilisering, nedtrapning og udtrapning. Vores specialiserede lægeteam tilbyder medicinsk understøttende behandling, både ift. stoffer og alkohol.

Med udgangspunkt i borgerens situation vil vores læger og sygeplejersker indgå i et samarbejde med vedkommende, for at finde frem til den bedste medicinske behandling.